Mazda CX-30 2020

Japans svar på Audi?

Mazda CX-30 er en smuk mellemklasse SUV med lækkert udstyr og gode køreegenskaber. Faktisk er det svært at få bedre til pengene i den klasse. Allerede i det laveste udstyrsniveau til 295.000 kr får du udstyr som konkurrenterne tager sig godt betalt for, eller som de ligefrem har svært ved at levere. Men det gør ikke CX-30 til et oplagt valg for familien, der skal have ungerne ind og ud af bagsædet og ragelse med på genbrugspladsen. Nuvel, det kunne nok lade sig gøre, men CX-30 taler i langt højere grad til sanserne med materialer, indretning, flot design og faste køreegenskaber.

Kom med en tur rundt på Sjælland i Mazda CX-30 Skyactiv-X Cosmo, 180 Hk.

Mazda 3 2019

Skøn og særlig

Mazda går deres egne veje, og det har altid gjort dem spændende at følge. For det første så har de et helt unikt formsprog med flydende organiske linjer matchet af en reflekterende og dyb metallak. Vi hørte forleden en lille dreng stoppe op helt betuttet foran en Mazda i “soul red crystal” og spørge sin far, om det var en Ferrari. Det var det ikke – men det fuldendte design fortsætter ind i kabinen – modsat Ferrari – med rene linjer og gennemtænkt funktionalitet. Mazda er klart et mærke, der har opgivet at kredse for masserne og i stedet vil sparke dæk med premiummærker som BMW og Audi.

Læs mere

For det andet, så går Mazdas ingeniører mod trenden med små turbo-motorer. I stedet for optimerer de forbruget og udledning på de større motorer. Senest har de udviklet en motor ved navn Skyactive-X på 2.0 liter som yder 180 HK, har et lavt brændstofforbrug, og som har en så høj kompression, at en tynd benzinblanding kan selvantænde ligesom i en dieselmotor.

For det tredje, så kan man ikke bygge sin bil ud fra lange udstyrslister. Der er tre udstyrsniveauer, punktum. Men så følger der også tossemeget med i allerede laveste udstyrsniveau, hvilket er med til at gøre Mazda-biler rimelige prismæssigt. Laveste niveau af den nye Mazda 3 til 250.000 kr. har LED-for- og baglygter, headup-display i farver, indbygget navigation, adaptiv fartpilot, nøglefri start/stop, blindvinkeladvarsel, avanceret nødbremse, knæairbag, vognbaneassistent, 8,8 tommer skærm, delvist digitalt instrumenthus og DAB-radio med otte højttalere.

Men træerne vokser ikke ind i himlen, for noget af teknologien kunne have være bedre, den er ikke nogen oplagt familiebil, og den fås ikke som hybid eller elbil. Nysgerrig alligevel? Så se med her, når vi testkører Mazda 3, 122 hk SKYACTIVE-G, Cosmo.

Mazda CX-5 2019

Opdateret Mazda CX-5

På en regnfuld dag i sidste uge var Bilreview ude og prøvekøre Mazdas store SUV, som er kommet til Danmark i en opdateret udgave i foråret 2019. Og det er der kommet en ekpres-anmeldelse ud af.

Læs mere

 

Følg med jeres anmeldere ind i en tør parkeringskælder i Høje Tåstrup og få et førstehåndsindtryk af Mazda CX-5, 2.0 Skyactive, 165 HK, Optimum.

Mazda CX-3 2016

Vejens frækkeste gadekryds

Biltypen som kaldes “crossover” er det hotteste i Europa i øjeblikket. Salget er steget 34% i forhold til første kvartal sidste år.

Læs mere

Der er tale om en mellemting mellem en høj firhjulstrækker og en almindelig personbil som eksempelvis Renault Captur og Nissan Juke.

Nu har Mazda meldt sig på banen med den flotteste crossover, vi har set indtil videre, den helt nyudviklede CX-3. Bilen har arvet platform fra Mazda 2, teknologi fra storebror CX-5 og motorer fra Mazda 3. Og det er en yderst vellykket pakke, kan vi godt røbe allerede her.

Tag med på forårstur i Mazda CX-3, 2.0 150 HK/6 man. AWD Skyactiv-G Optimum.

2,0 Skyactive-G, Optimum
Prøvekørt: Marts 2016
Pris: 305.358 kr
HK: 150
Km/l: 15,6
0-100 km/t: 8,7

DesignBagsædeplads
SikkerhedsudstyrUdsyn skråt bagud
Pris

Mazda 2 2015

Så er der KODO design til alle

Den nye Mazda 2 er fra begyndelsen udfordret af en række stærke biler i B-klassen, som enten er nye og avancerede som Skoda Fabia, Opel Corsa og Hyundai i20, eller som sælges med masser af udstyr til kampagnepriser som Ford Fiesta og Peugeot 208.

Læs mere


Det har Mazda valgt at tackle ved at træffe en række anderledes og modige valg, der ikke bare inkluderer det flotte ydre fra Mazda CX-5, 6 og 3, men også en Rasmus Modsat-strategi på motorfronten og et bevidst forsøg på at ramme sin egen målgruppe med design og køreglæde frem for plads og praktik.

Vi kan godt røbe, at der er sket en del med den lille japaner siden sidst. Tag med Bilreview på sommerudflugt i en knaldrød Mazda 2 Vision.

Bilreview holder en velfortjent sommerferie, hvis vi selv skal sige det, så vi ses til august. Kør forsigtigt derude i ferielandet!

1,5 Vision
Prøvekørt: Juli 2015
Pris: 152.490 kr.
HK: 90
Km/l: 22,2
0-100 km/t: 9,4 sekunder

KvalitetBagsædeplads
UdstyrAEB ikke standard
PrisUdsyn skråt bagud